Om

PowerAkademiet - personen og filosofien bag!

 

 

Alle menneskers dybeste ønske er at føle sig gode nok. At blive anerkendt for den, de er. For at kunne det, søger alle - bevidst eller ubevidst - den indre ro.

En ro som gør, at vi kan mærke os selv og vores behov og dermed være noget for andre.

PowerAkademiet - hvem er det?

PowerAkademiet er Dorthe Morild Simonsen.

Jeg har arbejdet som selvstændig alternativ behandler og terapeut siden 2002, hvor jeg startede min første virksomhed “Helsepunktet.”

 

Siden har jeg gennemgået en kæmpe udvikling både personligt og erhvervsmæssigt, og i dag har virksomheden skiftet navn og karakter og hedder nu PowerAkademiet.

Mine arbejdsområder ligger i dag indenfor Psykoterapi, Life og Business Coaching, Energi og Power undervisning, Clairvoyant rådgivning, Kranio-Sakral Terapi, Fysisk energiformidling, Massage, Tensegrity og Healing.

 

Det er min overbevisning, at det fysiske, det psykiske og det mentale hænger 100 % sammen. Derfor har jeg bygget den ene uddannelse efter den anden på, for at kunne give den helt rigtige behandling til mine klienter.

Specialisering i børn og forældre

 

Mine klienter er meget forskellige - lige fra nyfødte børn med kolik eller fødselstraumer, til ældre mennesker med smerter eller med ønsket om et bedre liv. Jeg brænder for at løfte mennesker til et bedre sted i livet.

 

Jeg har et specialistområde, som er samspillet imellem børn og forældre. Jeg oplever, at det ofte er der, problemerne opstår, og min erfaring er, at der skal små justeringer til for at opnå en god balance/harmoni i familien igen. Børnene får afbalancering og forældrene energiopdatering, som gør, at de "kommer i øjenhøjde" med deres børn. Det løser ofte problemerne helt.

 

Jeg arbejder med det, jeg kalder ny tids energi. Tanken bag det er, at universets energitilstrømning til jorden har ændret karakter de seneste år.

For de fleste voksne betyder det, at mange oplever forvirring i deres liv, enten psykisk (hvem er jeg, og hvad vil jeg) eller fysisk (smerter, vægtproblemer og selvbebrejdelser). Forvirringen gør mange søgende. Det skaber ofte større forvirring, da de færreste finder svaret... Svaret ligger nemlig i den indre ro!

Den autentiske Terapeut – min egen historie

Igennem hele mit liv har jeg arbejdet hårdt. Jeg er nemlig perfektionist. Det har kostet blod, sved og tårer, altid at skulle forsøge at være den bedste, at vinde, at score en høj karaktér, at være den pæne pige. Specielt har det været svært, fordi jeg også har en livsnyder-del, som siger ”knokle, hvem mig”? De sider af mig selv, blev jeg bevidst om, da jeg i mit psykoterapeutstudie pludselig stod ansigt til ansigt med mig selv. Jeg skulle tage ansvar for mig selv og for ALT, hvad det indebar. En hård og utrolig lærerig proces, som jeg i dag ikke ville have undværet for noget.

 

Jeg tror på, at jeg som terapeut kan hjælpe mine klienter med at komme præcis lige så langt, som jeg selv er kommet. Det vil sige, at fordi jeg har arbejdet intenst med mig selv, kan jeg rykke mine klienter ligeså langt. Det betyder også, at jo mere jeg udvikler mig, og tager ansvar for de udfordringer jeg møder i mit liv, jo flere mennesker er jeg i stand til at hjælpe og løfte omkring mig… Og apropós - så har jeg taget imod perfektionisten og livsnyderen, så jeg i dag er den bedste udgave af mig selv. En person, der tager imod livets glæder med kyshånd.

 

Hvis ikke jeg skulle være mig, hvem skulle jeg så være?

Dorthe Morild Simonsen

Stifter af PowerAkademiet

 

Kalender

 

 

 

  • 3-5. oktober: Krop-Sind-Ånd helsemessen i NRGi Park i Århus, stand 70.
  • 3. oktober: Foredrag i NRGi Park, kl 14.00 - 15.00 "Ny tids energi - Indigo-, Krystalbørn og De særligt sensitive"
  • 9. oktoberber: Foredrag i Marienlundklinikken, 19.30 - 22.00 - "Er du sensitiv - og hvad er det?" samt "Ny tids energi"
  • 30. oktober: Foredrag i Marienlundklinikken, 19.30 - 22.00 - "PassionFinder"
  • 31. oktober: PowerDag, kl 10.00 - 15.30 - "Forælder i øjenhøjde"
  • 7. november: PowerDag, kl 10.00 - 15.30 - "Jeg kan - Jeg vil - Jeg gør det!"
  • 15.-16. november: Kursus, kl 10.00 - 16.00 - "Mit hjerte som GPS"
  • 29.-30. november: Kursus, kl 10.00 - 16.00 - "Passionfinder"
  • 17. december: PowerDag, kl 10.00 - 15.30 - "Nytårstaffel"
  • 15. januar: PowerDag, kl 10.00 - 15.30 - "Sundhed indvendig og udvendig"
  • 22. januar: PowerDag, kl 10.00 - 15.30 - "Parforholdet i øjenhøjde"
  • Søndage 25/1, 15/2, 8/3, 29/3, kl 10.00 - 16.00 Kursus, "Sund og Dejlig
  • 5. februar: PowerDag, kl 10.00 - 15.30 - "Mærk din Power - og vær god nok"
  • 20. februar: PowerDag, kl 10.00 - 15.30 - "Slip din stress"
  • 23. februar: Foredrag, kl 19.30 - 22.00 - "Indigo-, Krystalbørn og De særligt sensitive børn og voksne"

 

Wellnessrejse til Tyrkiet i maj 2015

Kunne du tænke dig en uge i sol og varme, hvor du lærer:

  • at blive bedre til at mærke dig selv og sætte grænser
  • forkæle dig selv maximalt
  • at øge din livskvalitet
  • at få et liv i glæde
  • at styrke din intuition
  • at få en større bevidsthed og indre ro
  • at få ærlige og kærlige sociale relationer
  • evnen til at kunne leve her og nu

 

Så ta' med PowerAkademiet til det eksklusive Oba i Tyrkiet.

 

Læs mere

Foredrag på Nordre Ringgade

 

"Ny tids energi" "Mod til at være dig selv", "slank og dejlig - dit nye liv", Personlig udvikling i Tyrkiet"

samt "spirituelle rejser"

...Kommende foredrag hos

 

PowerAkademiet holder jævnligt foredrag - følg med her på siden.

 

PowerAkademiet vil være vært for kaffe, the og lidt godt til ganen.

Læs mere

 

 

Klinik på Nordre Ringgade

 

I marts 2013 blev dørene åbnet til den nye klinik på Nordre Ringgade.

Klinikken er en del af klinikfællesskabet Marienlundklinikken, med 6 andre behandlere.

I klinikken tilbydes kropsbehandlinger, coaching og Terapi.

Du kan læse mere om de forskellige typer af behandlinger her

 

 

Følg os på Facebook